I USA spidser kirken ører og lytter til de indsattes sorger

”Vi er nødt til at lytte til hinanden for at kunne lytte til Gud,” mener Norma Kelly, der lytter til kvinder i amerikanske kvindefængsler. Foto: Anne-Sofie Holm

Nogle gange er livet ikke nemt. Det kan hjælpe at lette sit hjerte og tale om, hvordan man har det, men for at gøre det, har man brug for et par ører, der lytter. Norma Kelly yder denne service for indsatte i et amerikansk kvindefængsel ved hjælp af Christian Listenings særlige værktøjer. Velkommen indenfor murene.

Alle mennesker har ører. Men i Christian Listening (på dansk kaldet Den Lyttende Kirke) har man udviklet nogle særlige metoder, der skal hjælpe dig til at lytte. Sådan virkelig lytte.

På den amerikanske kvinde Norma Kelly sidder nogle særdeles aktive ører. Hun har hele sit liv arbejdet for Gud. Efter hun i 2007 blev pensioneret fra et liv dedikeret til arbejdet som fuldtidsmissionær i Afrika, følte hun sig kaldet til at hjælpe de indsatte i kvindefængslet Orlando Community Release Center i Florida.

Siden 2008 har hun derfor hjulpet de indsatte tilbage til et liv på den anden side af de bevogtede mure ved at anvende Christian Listenings specialudviklede lyttemetoder.

Den lyttende som et spejl
Det er en simpel opskrift: Christian Listening handler i bund og grund om, at man skal lytte aktivt og reflekterende: Aktivt i form af, at den talende får fuld opmærksomhed, og reflekterende på den måde, at lytteren i løbet af samtalen gentager udvalgte dele af, hvad taleren siger, med samme ordvalg, stemmeleje og energi.

Hør Norma Kelly fortælle om sit arbejde i kvindefængslerne:

At modtageren på denne måde fungerer som et spejl kan hjælpe taleren til at nå en dybere indsigt i, hvordan han eller hun selv har det. På denne måde lytter Norma Kelly hver fredag til kvindefængslets fanger. Uge efter uge, år efter år. Og ved at lytte giver hun kvinderne en tiltrængt hjælpende hånd:

”Kvinderne udviser ofte en dyb smerte. Jeg forsikrer dem om, at Gud gør dem opmærksomme på følelsen, for at han kan helbrede dem. Gud er med dem i smerten,” fortæller Norma Kelly.

De indsatte kvinder fortæller Norma Kelly mange forskellige ting. De taler ofte om deres børn og familier og om deres forhåbninger og drømme for det fremtidige liv udenfor murene.

Men de er også bange: Bange for, om de kan klare livet i friheden uden fængslets faste rammer, der, selvom de berøver kvinderne deres frihed, alligevel giver dem tryghed. De er også bange for, om deres familier vil acceptere dem, om deres børn kan genkende dem, og hvordan deres nye liv bliver. Det er alvorlige emner, og bekymringernes byrde kan være et tungt åg at bære.

Viser Guds påskønnelse
Norma Kelly spiller en vigtig rolle i kvindernes liv, der ikke udfyldes af andre, fortæller hun og giver et eksempel:

”Som afslutning på en lytteseance bad en af kvinderne en bøn. Hun sagde, at mange kommer til fængslet og belærer dem om Bibelen, men ingen andre kommer for at lytte til dem. Jeg følte, at Herren fortalte mig, at hvis jeg nogensinde kommer i tvivl om, hvilken rolle Gud har givet mig på dette sted, skal jeg huske denne kvindes bøn.”

Der er en stærk forbindelse mellem Norma Kellys arbejde i fængslerne og de indsattes forhold til Gud:

”Jeg tror på, det giver dem en følelse af at være noget værd, at jeg lytter til dem. Jeg fortæller dem også ofte, at jeg har stor respekt for dem, på grund af alt det, de har været igennem. Når de ved, at nogen udefra vil komme hver uge og være til rådighed og lytte til dem, viser det dem, at Gud værdsætter dem, og at de ikke er alene. Det hjælper dem til at blive forbundet med Gud”.

Det store arbejde, Norma Kelly igennem snart ti år har gjort i fængslerne, vidner om et særdeles omsorgsfuldt gemyt. Og at hendes betydningsfulde tilstedeværelse i fængslet hjælper de indsatte til at turde stå ansigt til ansigt med den skræmmende, frie verden, efterlader ingen tvivl:

”Kraften i at lytte kan være helende og befriende. Den kan yde sjælesorg, overkomme forskelle og skabe indsigt i os selv og i hinanden. Og så er den afgørende for kirken, familien og fællesskabet,” siger Norma Kelly, og tilføjer: ”Vi er nødt til at lytte til hinanden for at kunne lytte til Gud”.