Dimittend til årets studenter: "Klods bremsen i, før du ikke har mere at gi’"
Studenterhuen er for mange en mulighed for at indramme sin studietid og dimission i ét fysisk minde. Med valget af hue og kokarde følger ofte en refleksion over, hvad studietiden har betydet og hvor, man mon skal finde sin plads, når festlighederne er forbi. Tre dimittender giver studenter et par råd med på vejen
Huen er fuld af symbolik. Indeni huen gemmer der sig typisk beskeder fra venner og familie, foruden den dimmiterendes allersidste eksamenskarakter i midten af huen og et par symbolske klip i kanten.
Udenpå huen brillerer en kokarde, som er et selvvalgt emblem, der i dag ses i mange varianter foruden det traditionelle kors. Kokarden er på mange måder et symbol på det, man som nyudklækket student ønsker at positionere sig selv som overfor omverdenen.
Nogen vælger et emblem, der passer til deres studieretning. Andre vælger at fremhæve sin religiøse overbevisning med et religiøst symbol i huen, såsom et kors, en halvmåne eller en Davidsstjerne. Som et modsvar til det traditionelle kors vælger mange ikke-troende ahornbladet som alternativ.
Uanset hvilke overvejelser, man gør sig i tiden op til dimissionen, er studentertiden for mange en mindeværdig tid, som former de unge mennesker til livet "på den anden side". Tre dimittender reflekterer over studentertiden og giver årets studenter et par råd med på vejen.
Tine Kruse Scharling havde en g-nøgle i huen
Hvilke overvejelser gjorde du dig om at få en g-nøgle i huen?
Det klassiske ville være at vælge et kors, men på mit gymnasium (Sankt Annæ Gymnasium) var der faktisk mere tradition for at vælge g-nøglen. Dermed kunne man med g-nøglen samtidig vise, at man tilhørte en særlig “klan”: Sankt Annæ-klanen! Korset blev mest valgt af dem, som var meget kristne og medlem af KFS, hvilket jeg ikke selv hverken var eller er blevet siden.
Hvis du blev student i år, hvilken kokarde ville du så vælge - hvorfor?
Jeg tror stadig, jeg ville vælge g-nøglen. Alternativt et paragraftegn §, fordi jeg har læst jura, men jeg ved ikke, om det er muligt.
Hvad er dit bedste minde fra din studietid?
For mig var studietiden helt vild skøn. Jeg havde en pakket kalender med mange timer, lektier, afleveringer, orkester, kor, violinundervisning, transporttid, musical, MGP, koncerter, temafester, studieture og arrangementer på gymnasiet - og jeg elskede det alt sammen; sammenholdet, engagementet, de gode lærere, alt det vi havde til fælles og alle de skøre ting, vi fandt på.
Så det er svært at vælge ét minde. Men jeg glemmer nok aldrig vores tur med klassen til Rom med vores matematiklærer Steffen og vores historielærer Christian, som en aften tog os med til Trastevere på den anden side af Tiberen.
Her sad vi og legede ved springvandet på torvet i den italienske aftenvarme og lyttede til nogle gademusikanter, der spillede på kontrabas med plastikstrenge og en guitar, en accordion og klarinet var der vist også. Hvor godt det egentlig lød, kan jeg ikke længere huske, men lige der i den atmosfære var det noget af det fedeste.
Hvordan har du brugt dine erfaringer fra studentertiden senere i livet?
På forskellig vis. Jeg skylder mine gymnasielærere stor tak for deres engagement og for deres faglige og gode råd, som jeg har brugt gennem hele min tid på universitetet. Men mest af alt erfaringen om, at kreativitet & musik både øger livskvaliteten, styrker mig, åbner mit sind og samtidigt er en nøgle ind til andre mennesker.
Hvad er dit bedste råd til årets studenter?
Noget af det, der fyldte mest blandt mig og mine medstudenter, da jeg blev færdig - og som jeg forestiller mig stadig fylder meget for årets studenter - er, hvad man skal efter gymnasiet.
Skal man tage et sabbatår eller starte på en uddannelse? Og hvis man skal starte på en uddannelse, hvilken skal man så vælge? Skal det være en professionsbachelor, en universitetsuddannelse, en erhvervsuddannelse eller noget helt fjerde? Skal man måske blive iværksætter? Musiker?
Vi lever i et yderst priviligeret land, og der er mange muligheder og mange rigtige svar. Samtidigt følger der også et stort ansvar med dette privilegium. Derfor, hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre efter gymnasiet, er det helt forståeligt.
Mit råd er, først og fremmest at være stolt af dig selv, for din hue, og især alt det arbejde, den symboliserer. Og så med hensyn til din videre færd, er mit råd at du lader din nysgerrighed være styrende!
Prøv at lægge mærke til, hvornår din nysgerrighed er mest tydelig eller hvad, der udløser den; myrernes kriblen på græsset, skyernes bevægelser over himlen, hvad Lukas Graham gør for at synge, som han gør, den måde Paludan taler på, hvad der driver en islamist til at blive selvmordsbomber, Game of Thrones, Gretha Thunberg, Kristeligt Dagblad.
Der er helt sikkert et eller andet! Så gå med det og stol på, at det nok skal føre dig et sted hen, hvor du bruger dit liv til noget meningsfuldt og givende, både for dig selv og for andre.
Anna Sønderby Kierkegaard havde et ahornblad i huen
Hvilke overvejelser gjorde du dig om at få et ahornblad i huen?
Jeg valgte den først og fremmest, fordi jeg synes, det var den klart flotteste. Derudover fik jeg en endnu større trang til det, da jeg fandt ud af, at det stak fuldstændig ved siden af i forhold til normen, som var, at dem, der gik i musikklassen, fik en node og alle andre fik et kors.
Jeg gik ikke i musikklassen og valgte derfor ikke noden. Jeg er ikke kristen og synes ahornbladet var langt pænere end korset, og derfor ville jeg ikke vælge korset. Det endte med at blive et statement for mig.
Da jeg snakkede med mine klassekammerater om det, kunne de slet ikke forstå, hvorfor jeg ikke ville vælge korset, da det jo var en tradition. Netop derfor ønskede jeg det ikke. Jeg ønskede at vise overfor mig selv, at selvom jeg stod alene med lysten til at have et ahornblad som min kokarde, så var det altså alligevel det rigtige for mig.
Den beslutning betød så meget for mig, at jeg, da jeg for nylig var i New Zealand i forbindelse med min praktik som pædagogstuderende, valgte at få tatoveret et ahornblad på mit ben. På den måde har jeg altid noget på mig, der kan huske mig på, at når alt kommer til alt, så er det i sidste ende min egen holdning, der er vigtigst at være tro imod.
Hvis du blev student i år, hvilken kokarde ville du så vælge?
Jeg ville stadig vælge ahornbladet, fordi jeg stadig synes, det er det flotteste og fordi det nu har fået en endnu større værdi for mig.
Hvad er dit bedste minde fra din studietid?
Mit bedste minde er råhygge. Det var et fredagsarrangement med musik og billige øl, som jeg var medarrangør til, der forende alle festglade musikentusiaster på kryds og tværs af klasserne.
Hvordan har du brugt dine erfaringer fra studentertiden senere i livet?
Jeg har brugt mine erfaringer fra studentertiden til at stå meget stærkere i mig selv. Det har jeg bl.a. i forbindelse med valg af kokarde, hvor jeg for første gang stod 100 procent ved mig selv ved at stikke ud fra normen.
Derudover har jeg brugt min erfaring i forhold til at turde indrømme, når jeg har valgt forkert. I gymnasiet valgte jeg matematik på A niveau, og det sagde mig faktisk slet ikke noget, men jeg turde ikke at skifte klasse, da jeg frygtede for at være "den nye”.
I dag bruger jeg den erfaring til ikke at blive skræmt, når jeg mærker en tvivl, og i stedet hilse tvivlen velkommen. Det har jeg eksempelvist gjort, da jeg blev i tvivl om, hvorvidt pædagoguddannelsen alligevel var noget for mig.
Hvad er dit bedste råd til årets studenter?
Mit bedste råd til årets studenter er: Klods bremsen i, før du ikke har mere at gi’.
Yasmin Ben-Kisos havde en Davidsstjerne i huen
Hvilke overvejelser gjorde du dig om at få en Davidsstjerne i huen?
Jeg var meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle have et religiøst symbol på min studenterhue. Jeg så på ingen måde min gymnasiale uddannelse som en del af min religion, men blev alligevel enig med mig selv om, at min religion er en del af mig.
Det endte i sidste ende med at være et meget naturligt valg, at det skulle være en Davidsstjerne. Mest fordi de fleste får et Kors og der er ikke så mange ikke-religiøse symboler at vælge i mellem; i hvert fald ikke nogen, der havde en betydning for mig. Det var åbenbart meget vigtigt for mig dengang, at det skulle have en betydning.
Hvis du blev student i år, hvilken kokarde ville du så vælge?
Jeg havde nok også valgt Davidsstjernen i dag, jeg fortryder i hvert fald ikke mit valg, når jeg engang imellem kigger på min støvede studenterhue. Det er en hue, man bruger mange penge på og lige der i slutningen af gymnasietiden virker det, at færdiggøre uddannelsen, så stort, at man ikke rigtig tænker på, at den egentlig er et skridt videre til en anden uddannelse.
Hvad er dit bedste minde fra studietiden?
Jeg var faktisk ikke særlig vild med at gå i gymnasiet, og det handlede bare om, at det skulle overstås, så dengang tænkte jeg ikke så meget på vejen frem til studentertiden. Men når jeg kigger tilbage nu, husker jeg især studieturen, hvor vi var på udveksling med en spansk klasse som noget af det fedeste. Både når det gælder det faglige og det sociale. Og så selvfølgelig tidspunktet, hvor man susede gennem byen med studenterhuen på og for en kort stund følte sig fuldstændig fri.
Hvordan har du brugt dine erfaringer fra studentertiden senere i livet?
Jeg er nok blevet bedre til at nyde øjeblikket og ikke tænke så meget på det næste skridt hele tiden. Og så tage del i selve oplevelsen, når den byder sig.
Hvad er dit bedste råd til årets studenter?
Det er okay ikke finde den rigtige uddannelse fra start, man skal bare prøve sig frem, og på et tidspunkt skal man nok finde det helt rigtige sted.
Jeg så på ingen måde min gymnasiale uddannelse som en del af min religion, men blev alligevel enig med mig selv om, at min religion er en del af mig
Mit bedste råd til årets studenter er: Klods bremsen i, før du ikke har mere at gi’
Vi lever i et yderst priviligeret land, og der er mange muligheder og mange rigtige svar. Samtidigt følger der også et stort ansvar med dette privilegium. Derfor, hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre efter gymnasiet, er det helt forståeligt